Branching og Branchingstrategi – Testmanagerens Perspektiv

Indledning

Branching er en grundlæggende disciplin inden for versionsstyring. For testmanageren har valg af branchingstrategi stor indflydelse på kvalitetssikring, testbarhed og risikostyring. En veldefineret strategi kan reducere integration problemer, understøtte kontinuerlig test, og sikre bedre kontrol over releases. Omvendt kan en forkert strategi øge kompleksiteten, skabe flaskehalse og udvande kvaliteten af leverancer.

Fremgangsmåde til etablering af en branchingstrategi

En struktureret tilgang kan opdeles i følgende trin:

1. Analyse af kontekst

   • Udviklingsmodel (Scrum, SAFe, V-model)

   • Releasefrekvens (kontinuerlig vs. planlagte releases)

   • Teamstørrelse og geografi

2. Valg af strategi (typiske mønstre):

   • Feature branching: Nye funktioner udvikles i isolerede branches.

   • Release branching: Dedikerede branches til specifikke releases.

   • Hotfix branching: Hurtige rettelser håndteres separat.

   • Trunk-Based Development (TBD): Minimal branching, kontinuerlig integration.

   • GitFlow: Struktureret model med master, develop, feature-, release- og hotfix-branches.

3. Definér politikker og governance

   • Branch naming conventions

   • Pull request/code review regler

   • Testkrav (automatisk regressionstest, enhedstest, build pipelines)

4. Etabler integration med test

   • Automatiseret testkørsel på pull requests

   • Miljøer koblet til specifikke branches (feature miljøer, staging)

   • Testdata og konfigurationsstyring tilpasset branching-strategien

5. Monitorering og justering

   • Evaluer strategi løbende (velocity, antal integration konflikter, kvalitet af leverancer).

Fordele ved en stærk branchingstrategi

• Kontrolleret udvikling: Muliggør isolation af features og rettelser uden at forstyrre hovedlinjen.

• Forudsigelig test: Testteamet kan fokusere på stabiliserede branches fremfor ustabile integrationer.

• Risikoreduktion: Kritiske fejl kan håndteres separat (hotfix-branching).

• Skalerbarhed: Bedre understøttelse af store teams og parallelle releases.

• Spårbarhed: Lettere at dokumentere og rapportere status pr. branch.

Faldgruber

• Overkompleksitet: For mange branches skaber overhead og forsinker integration.

• "Integration hell": Forsinket sammenfletning fører til konflikter og uforudsigelig adfærd.

• Manglende testautomatisering: Branching mister sin værdi hvis test ikke er integreret i pipelines.

• Fejlfokus: Fokus på branch-struktur fremfor kvalitet og flow.

• Langlivede branches: Jo længere en branch lever isoleret, jo højere er integrationsrisikoen.

Risici for testmanagers

• Uklare releasekandidater: Risiko for at test udføres på forkerte branches.

• Miljømismatch: Ustabilitet når testmiljøer ikke matcher branches korrekt.

• Skjult teknisk gæld: Branching kan skjule midlertidige workarounds eller ufuldstændige tests.

• Afhængighed af governance: Hvis udviklerne ikke følger brancheregler, mister strategien sin værdi.

• Compliance-problemer: I regulerede miljøer (fx ISO 29119 eller ISO 27001) kan ukontrolleret branching bryde audit-sporbarhed.

Konklusion

En god branchingstrategi er ikke kun et udviklingsanliggende – den er afgørende for testmanageren. Strategien skal balancere fleksibilitet og kontrol, understøtte kontinuerlig test, og minimere risiko for integration hell. For testmanageren er nøglen at være med i design og governance af strategien, sikre at testautomatisering og miljøer understøtter branchingen, og løbende evaluere effekten på kvalitet og releasehastighed.

Hvorfor statisk test i form af reviews er en god idé

Indledning

Som testmanager har du ansvaret for at sikre kvaliteten gennem hele udviklingsprocessen. Ofte tænker vi på test som noget, der sker dynamisk – når softwaren kører. Men statisk test, især i form af reviews, er en undervurderet disciplin, der kan forebygge fejl langt tidligere. Det handler ikke kun om at finde bugs, men om at forbedre kvaliteten af krav, design og kode, før de bliver dyre at rette.

Fremgangsmåde for reviews

Et review er en struktureret gennemgang af artefakter (krav, testcases, design, kode), uden at køre softwaren. Ifølge ISO/IEC 1028 findes flere typer:

• Walkthroughs – uformelle gennemgange med forfatter og kolleger.

• Technical reviews – mere strukturerede, med eksperter som gennemgår tekniske detaljer.

• Inspections – højt formaliseret metode, ofte med checklister og definerede roller (forfatter, moderator, læser, recorder).

En typisk reviewproces indeholder:

1. Planlægning – identificér scope, deltagere, og reviewteknik.

2. Forberedelse – deltagere læser materialet og forbereder kommentarer.

3. Reviewmødet – diskussion og identifikation af problemer.

4. Rework – forfatteren retter fundne fejl.

5. Opfølgning – sikring af at fejlene er adresseret.

I moderne praksis ser vi også asynkrone reviews via værktøjer som GitHub/GitLab pull requests eller Confluence-kommentarer, hvilket kan være mere effektivt.

Fordele

• Tidlig defekt-detektion: Fejl i krav eller design kan findes før kodning, hvor omkostningen ved at rette er markant lavere.

• Forbedret kommunikation: Reviews fremmer tværfaglig dialog mellem udviklere, testere og forretning.

• Kvalitetsforbedring af artefakter: Bedre krav → bedre tests → bedre produkt.

• Træning og vidensdeling: Yngre teammedlemmer lærer af erfarne kolleger.

• Dokumenteret compliance: Inspections er særligt nyttige i regulerede domæner (f.eks. finans, healthcare).

• Reduceret testbyrde senere: Mindre behov for tidskrævende dynamisk test, når åbenlyse fejl er sorteret fra.

Ulemper og faldgruber

• Ressourcekrævende: Kræver tid fra flere roller, hvilket kan virke tungt i travle projekter.

• Kulturbarrierer: Nogle opfatter reviews som kritik frem for hjælp, hvilket kan hæmme åbenhed.

• Overformaliseret proces: Inspections kan blive bureaukratiske, hvis de ikke tilpasses organisationens modenhed.

• Fokus på småfejl: Risiko for at hænge sig i detaljer frem for at sikre de væsentligste kvalitetsaspekter.

• Manglende opfølgning: Hvis rework ikke gennemføres, mister reviewet sin effekt.

Moderne trends

• AI-assisterede reviews: Værktøjer som ChatGPT-plugins til kode- eller kravreviews kan accelerere processen og fange mønstre, mennesker overser.

• Integreret i DevOps pipelines: Automatiske statiske analyser kombineret med menneskelige reviews giver dobbelt værdi.

• Hybridmodeller: Kombination af letvægts peer reviews og formelle reviews, afhængig af risiko og artefaktets kritikalitet.

Konklusion

For en testmanager er det afgørende at sikre kvalitet så tidligt som muligt. Statisk test i form af reviews er en effektiv investering, der reducerer defekter, styrker samarbejde og mindsker risici. Ja, det kræver tid og disciplin, men gevinsten i reducerede fejlomkostninger og forbedret teamviden overstiger langt indsatsen.

Systemtest – Et centralt trin i kvalitetssikringen

Hvad er systemtest?

Systemtest er en testniveauaktivitet, hvor hele det integrerede system valideres mod de specificerede krav (funktionelle og ikke-funktionelle). Den udføres normalt efter integrationstest og før accepttest. Fokus er helheden – hvordan systemet opfører sig i et realistisk miljø, og hvorvidt det lever op til kvalitetskarakteristika defineret i fx ISO 25010 (funktionalitet, pålidelighed, ydeevne, brugervenlighed osv.).

For testmanagers er systemtest et strategisk knudepunkt: her bekræftes både produktets modenhed og organisationens evne til at levere et konsistent og pålideligt resultat.

Fremgangsmåde i systemtest

En struktureret fremgangsmåde kan opdeles i følgende trin:

1. Planlægning

   • Definér scope, teststrategi, testdata og miljøer.

   • Afstem forventninger med projektledelse og interessenter.

   • Dokumentér i testplan (jf. ISO/IEC/IEEE 29119-3).

2. Design og forberedelse

   • Udarbejd testcases baseret på kravspecifikation, user stories, use cases eller modeller.

   • Prioritér ud fra risikobaseret tilgang.

   • Opsæt testmiljø med realistiske data og konfigurationer.

3. Eksekvering

   • Udfør testcases (manuelt eller automatiseret).

   • Registrér resultater og afvigelser i test management-værktøjer.

   • Overvåg dækningsgrad og kvalitet af testdata.

4. Evaluering og rapportering

   • Sammenstil fund, fejlrapporter og dækningsanalyser.

   • Rapportér status til interessenter med fokus på risici, åbenstående defekter og systemets release-parathed.

   • Brug metrikker (fx fejl pr. testfase, kravdækning, testautomatiseringsgrad).

Tilgange til systemtest

Testmanageren kan vælge eller kombinere tilgange afhængigt af projektets natur:

• Funktionsbaseret test
  Testcases udarbejdes direkte fra krav eller use cases.

• Risikobaseret test
  Ressourcer fokuseres på systemdele med størst forretningskritisk betydning eller højeste sandsynlighed for fejl.

• Modelbaseret test (MBT)
  Brug af UML, tilstandsmaskiner eller lignende til automatisk at generere testcases.

• Automatiseret regressionstest
  Anvendes til stabilisering af systemet og sikring af, at ændringer ikke introducerer fejl.

• Non-funktionel test
  Fokus på ydeevne, sikkerhed, brugervenlighed, kompatibilitet og tilgængelighed.

• AI-understøttet test (ny trend)
  Brug af ML-modeller til at prioritere testcases, forudsige risikoområder og optimere testdata.

Fordele og ulemper

Fordele

• Helhedsvurdering: Bekræfter at hele systemet fungerer i et produktionslignende miljø.

• Risikoreduktion: Identificerer kritiske defekter før levering.

• Kravdækning: Sikrer at både funktionelle og ikke-funktionelle krav valideres.

• Kommunikation: Skaber fælles referencepunkt for projektledelse, udvikling og forretning.

Ulemper

• Ressourcekrævende: Kræver ofte komplekse miljøer og store mængder testdata.

• Sen feedback: Fejl findes sent i livscyklussen, hvilket gør dem dyrere at rette.

• Afhængigheder: Testen er afhængig af at alle komponenter er integrerede og stabile.

• Flaskehals: Kan blive kritisk flaskehals i release-processen, hvis planlægning ikke er agil.

Perspektiv for testmanagers

For en testmanager handler systemtest ikke kun om at udføre testcases, men om styring af kvalitet som helhed. Nøglen er at kombinere klassiske tilgange med moderne praksisser som CI/CD, automatisering og AI.

En best practice er at integrere systemtest løbende i en pipeline (shift-left/shift-right), så feedback kommer hurtigere, og defekter ikke ophobes.

Konklusion

Systemtest er et essentielt værktøj i testmanagerens arsenal. Det giver en samlet vurdering af systemets modenhed og release-parathed, men kræver omhyggelig planlægning, risikostyring og effektiv brug af værktøjer. Ved at balancere strukturerede metoder med nye teknologier kan testmanagers maksimere værdien af systemtest.

Accepttest – fra teori til praksis

Hvad er formålet med accepttest?

Accepttest (ofte benævnt User Acceptance Testing – UAT) er den endelige testaktivitet, der validerer, om et system lever op til forretningsmæssige behov, aftalte krav og kontraktlige forpligtelser. Formålet er at give forretningen, kunder eller brugere sikkerhed for, at løsningen er klar til drift. For testmanagers er accepttesten dermed et centralt led mellem udvikling og forretningsmæssig godkendelse.

Vigtige mål:

• Bekræfte at krav og brugerhistorier er korrekt implementeret.

• Sikre at løsningen understøtter reelle forretningsprocesser.

• Bygge tillid til systemets stabilitet og kvalitet.

• Afklare ansvar for "go/no-go"-beslutninger.

Fremgangsmåder for accepttest

Metoden for accepttest varierer afhængigt af udviklingsmodel og organisationens modenhed, men generelle tilgange omfatter:

1. Traditionel tilgang (V-model e.lign.)

   • Krav- og designbaseret test.

   • Testcases udarbejdes på baggrund af kontrakt og detaljerede specifikationer.

   • Testteam faciliterer, mens forretningen udfører test.

2. Agil tilgang (Scrum/SAFe)

   • Acceptkriterier defineres for hver user story.

   • Testcases (eller eksempler/scenarier) udvikles iterativt sammen med Product Owner.

   • "Definition of Done" omfatter fuldført accepttest.

3. DevOps/Continuous Delivery

   • Automatiserede business-facing (Agile testkvadranter) tests indgår i CI/CD pipelines.

   • Hurtig feedback til både udvikling og forretning.

   • Brug af syntetiske eller produktionsnære data.

4. Hybrid tilgang

   • Ofte nødvendigt i større organisationer, hvor kontraktlige forpligtelser (fx offentlig sektor) kombineres med agil levering.

Udfordringer for testmanagers

Som testmanager er det væsentligt at håndtere de klassiske udfordringer:

• Ejerskab: Forretningen skal eje og drive accepttesten – men ofte mangler tid og ressourcer.

• Forventningsafstemning: Krav kan være uklare eller ændrede undervejs.

• Testdata og miljøer: Tilgængelighed og kvalitet af realistiske data er ofte en barriere.

• Brugerkompetencer: Business-testere kan mangle erfaring med struktureret test.

• Tidsrammer: Accepttest presses ofte tidsmæssigt, hvilket reducerer kvaliteten.

• Automatisering: Vanskeligt at balancere manuel udforskning med automatiserede forretningsflows.

Risici forbundet med accepttest

Hvis accepttesten ikke gennemføres effektivt, kan det resultere i:

• Forretningsmæssige fejl i produktion: Kritiske processer understøttes ikke korrekt.

• Tab af tillid: Brugere mister tiltro til system og leverandør.

• Projektforsinkelser: Manglende godkendelse kan udskyde release.

• Øgede omkostninger: Sen fejlretning er dyrere og kan skabe driftsforstyrrelser.

• Compliance- og kontraktbrud: Særligt kritisk i regulerede industrier (fx finans, pharma, offentlig sektor).

Konklusion

Accepttest er broen mellem udvikling og forretning. For testmanagers handler succes med accepttest om klar rollefordeling, veldefinerede kriterier, god planlægning og risikostyring. I moderne agile og DevOps-miljøer er accepttest ikke blot en fase, men en integreret aktivitet, der kræver tæt samarbejde mellem IT og forretningen.

 

Agil test – muligheder og udfordringer i praksis

 Agil test er ikke blot en ændring i proces – det er en grundlæggende ændring i mindset, samarbejde og testens rolle i produktudvikling. Selvom de agile metoder har været dominerende i mange år, oplever testere stadig en række gennemgående udfordringer i implementeringen.

Hvad er agil test?

Agil test er test, der følger de agile værdier og principper som beskrevet i Agile Manifesto. Test er ikke en fase, men en integreret og kontinuerlig aktivitet, hvor testere arbejder tæt sammen med udviklere, produktejere og forretning – ofte i sprint-baserede iterationer.

Centrale principper i agil test:

• Tidlig og løbende test

• Forebyggelse frem for detektion

• Samarbejde i tværfunktionelle teams

• Kontinuerlig feedback og læring

• Fokus på forretningsværdi

“Agile testing is not about doing testing in an agile project, it’s about testing in an agile way.”
— Lisa Crispin & Janet Gregory

Typiske udfordringer ved agil test

Agil test har mange fordele, men testere støder ofte på følgende konkrete udfordringer:

1. Mangel på testinvolvering fra starten

Testere bliver stadig inddraget sent i udviklingen, selv i agile teams. Dette fører til ineffektive sprintslut-tests og manglende forebyggelse af fejl.

Løsning: Insistér på at testere deltager i backlog refinement, sprint planning og 3 Amigos sessions. Brug BDD (Behavior-Driven Development) for at formulere testbare krav tidligt.

2. Utilstrækkelig automatisering

Mange teams kæmper med testautomatisering – enten mangler den helt, eller den er ustabil og svær at vedligeholde. Dette underminerer kontinuerlig integration (CI/CD).

Løsning: Introducér testautomatisering som et delt ansvar i teamet. Start med kritisk regression og brug værktøjer som Cypress, Playwright eller Postman afhængig af kontekst.

3. Svækket testdækning og dokumentation

I jagten på agil hastighed ofres ofte testdækning og dokumentation. Dette fører til lav sporbarhed og problemer ved onboarding eller compliance-krav.

Løsning: Brug letvægtsdokumentation, fx test charter i exploratory testing eller test cases i Gherkin-syntax. Integrér testdækning i Definition of Done.

4. Roller og ansvar er uklare

I agile teams er det ofte uklart, hvem der "ejer" test. Dette kan føre til overlappende eller manglende ansvar og lav kvalitet.

Løsning: Klargør roller via en RACI-model eller Definition of Ready/Done. Sørg for at alle forstår, at kvalitet er et fælles ansvar.

5. Manglende teststrategi

Agile teams undervurderer ofte behovet for en samlet teststrategi, især ved komplekse løsninger, integrationer eller ved skift mellem teams.

Løsning: Udarbejd en agil teststrategi som levende dokument. Brug testtyper (unit, integration, UAT) og teknikker (risikobaseret test, exploratory test) systematisk.

Eksempler fra virkeligheden

• SAFe-setup: En tester i et SAFe ART-team etablerede en automatisk regressionspakke med Robot Framework og reducerede fejl ved release med 70 % over 3 måneder.

• Scrum-team uden testerrolle: Et team, der forsøgte "developer-only testing", måtte tilbageføre løsninger grundet manglende testdækning – de genindførte testkompetencer i teamet.

• BDD adoption i eCommerce: Overgang til Gherkin-formulerede krav forbedrede kommunikationen med Product Owner og halverede fejl i produktion.

Konklusion

Agil test handler om mere end at teste hurtigt – det handler om at teste intelligent og samarbejde hele vejen. Udfordringer opstår især, når de agile principper ikke omsættes til praksis for test. En professionel tester i det agile setup er ikke kun udførende, men også rådgiver, facilitator og garant for forretningsværdi.

 

Brug af Mendelows Matrix i Testledelse

I enhver testaktivitet – fra agil udvikling til store vandfaldsprojekter – er interessenterne ofte den afgørende faktor for succes. Uanset om det handler om godkendelse af teststrategi, prioritering af defekter eller accept af testresultater, spiller samarbejdet med interessenter en central rolle.

Men hvordan sikrer du som testmanager, at du kommunikerer med de rigtige personer på det rigtige tidspunkt i det rigtige omfang?

Svaret er: Mendelows Magt-Interesse Matrix.

Formålet med Magt-Interesse Matrixen

Formålet med Mendelows matrix er at:

• Kortlægge interessenter efter deres indflydelse (magt) og engagement (interesse) i testindsatsen.

• Understøtte en målrettet kommunikations- og involveringsstrategi for hver interessent.

• Minimere risikoen for overraskelser, flaskehalse og modstand.

• Optimere allokering af tid og ressourcer til interessenthåndtering.

Matrixen anvendes typisk under testplanlægningen, men bør justeres løbende, især ved ændringer i organisation, risiko eller testomfang.

Fremgangsmåde: Sådan anvendes matrixen i praksis

1. Identificér interessenterne

Start med at opstille en liste over relevante aktører, fx:

• Produktansvarlige

• Udviklingsteam

• UAT-brugere

• Support/Drift

• Leverandører

• Compliance/legal

• IT-sikkerhed

2. Vurder magt og interesse

Overvej følgende spørgsmål:

• Har de beslutningskompetence ift. testomfang, godkendelse eller budget?

• Har de en høj grad af engagement, fx fordi testresultatet påvirker deres daglige arbejde?

3. Placer interessenter i matrixen

Matrixen inddeler interessenter i fire felter:

Magt	Interesse	Strategi
Høj	Høj	Tæt samarbejde
Høj	Lav	Hold tilfredse
Lav	Høj	Hold informerede
Lav	Lav	Overvåg kun lejlighedsvis

4. Tilpas kommunikation og involvering

For hvert felt, overvej:

• Hvor ofte og i hvilken form skal der kommunikeres?

• Skal de inddrages i risikovurdering, testdesign eller review af resultater?

Eksempler: Brug af matrixen i testprojekter

Interessent	Magt	Interesse	Kategori	Strategi
Produktansvarlig	Høj	Høj	Tæt samarbejde	Ugentlige statusmøder, beslutningsinput
IT-drift	Høj	Lav	Hold tilfredse	Kvartalsvise opdateringer, risikoafdækning
UAT-brugere	Lav	Høj	Hold informerede	Workshops, early feedback på testcases
Juridisk afdeling	Lav	Lav	Overvåg lejlighedsvis	Involveres kun ved ændringer i compliance

Gevinster for testmanagers

Ved at anvende matrixen kan testmanagers:

• Fokusere deres tid og energi på de mest kritiske relationer.

• Øge sandsynligheden for accept af testresultater og releases.

• Forbedre risikostyring gennem rettidig involvering af nøgleinteressenter.

• Minimere kommunikationsstøj og misforståelser.

Typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem

Udfordring	Løsningsforslag
Interessenters position ændrer sig	Revider matrixen ved større ændringer i projekt eller scope
Usynlige “magtspillere”	Brug interviews og observation for at identificere uformel indflydelse
For mange kategoriseres som “tæt samarbejde”	Prioritér – ellers drukner du i kommunikation
Ingen opfølgning på strategien	Integrer matrixen i testplan og kommunikationsplan (jf. ISO 29119-3)

Afslutning

Mendelows Magt-Interesse Matrix er et enkelt, men stærkt værktøj for testmanagers, der vil arbejde proaktivt med stakeholder management. Den giver overblik, skaber struktur og sikrer, at ingen vigtige aktører overses – eller får for lidt opmærksomhed.

Ved at anvende matrixen fra projektets start og tilpasse den løbende, kan du som testmanager sikre fokus, fremdrift og forankring i dine testinitiativer.

 

Det fortsatte behov for manuel test i en automatiseret æra

I takt med at automatisering har udviklet sig til en hjørnesten i moderne softwareteststrategier, fristes mange til at tro, at manuel test er på vej ud. Men virkeligheden er mere nuanceret. For testmanagers er det afgørende at forstå, kommunikere og balancere værdien af manuel test i et landskab domineret af automatiseringsværktøjer og CI/CD-pipelines.

Automatisering er et værktøj, ikke en erstatning

Testautomatisering er uvurderlig i regressionstest, performance-tests og gentagne valideringer. Men automatisering:

• kan kun validere det, vi har specificeret og forudset

• fanger ikke let uventet adfærd, brugeroplevelse eller kontekstuelle fejl

Derfor opstår der et stort behov for menneskelig intuition og kontekstforståelse, især i følgende scenarier:

Scenarie	Manuel test er kritisk fordi...
Exploratory Testing	Kun mennesker kan opdage uventet adfærd gennem nysgerrig udforskning
Usability & Accessibility	Vurdering af brugeroplevelse kræver empati og menneskelig dømmekraft
Ny funktionalitet	Nye features har endnu ikke stabile scripts, og krav er ofte ufuldstændige
Visuelle ændringer	Subtile UI-ændringer overses ofte af automatiserede visual diff-værktøjer
Kritiske fejl under tidspres	Hurtig, manuel verifikation er ofte hurtigere end script-debugging

“Automatisering er som en metaldetektor. Den finder det, den er bygget til – men ikke nødvendigvis det farlige, skjulte objekt.”

Casestudie: Automatiseret regression ≠ total sikkerhed

I en e-commerce-virksomhed blev et nyt rabatsystem implementeret. Regressionstests var grønne – men manuel test opdagede, at rabatter fejlagtigt blev anvendt på gavekort, hvilket havde alvorlige forretningsmæssige konsekvenser. Automatiseringsscripts validerede kun “prisopdateringer”, ikke den forretningslogiske sammenhæng.

Denne case illustrerer:

• Testautomatisering kontrollerer det syntaktisk korrekte, ikke det semantisk rigtige

• Forretningsviden og domæneindsigt er ofte uden for rækkevidde for scripts

Strategisk balance: Hvornår man skal (og ikke skal) bruge manuel test

Når manuel test bør prioriteres:

• I early testing for ny funktionalitet

• Under acceptancetest med forretningsbrugere

• Ved risikobaseret test af high-impact funktioner

• I forbindelse med compliance og audit trail-kontrol

Når automatisering dominerer:

• Gentagne regressionstests

• API-tests med stabile endpoints

• Performance/load-test

• Langsigtet dokumentation af testresultater

Det handler ikke om enten eller, men om samarbejde og strategisk anvendelse.

Trends og AI: En ny æra – men ikke uden mennesker

AI-drevne testværktøjer som Copilot, Testim, og Mabl har reduceret behovet for visse manuelle opgaver. Men de kræver stadig:

• Menneskelig review af genererede test cases

• Beslutningstagning om hvad der skal automatiseres

• Håndtering af bias og ufuldstændige træningsdata

Desuden: Mange AI-værktøjer genererer tests ud fra kode – ikke krav. Dermed risikerer man at misse mismatch mellem krav og implementering.

Hvordan testmanagers bør agere

1. Kommunikér værdien af manuel test til ledelse og teams

   • Brug eksempler, hvor automation ikke var nok

   • Forklar hvordan manuel test bidrager til kvalitet ud over "bare grønne tests"

2. Opdel testtyper efter egnethed

   • Skab et testdækningsoverblik med klar differentiering mellem automatiserbare og menneskekrævende tests

3. Træn teamet i exploratory testing og domæneforståelse

   • Manuel test skal være kvalificeret, ikke "klik og håb"

4. Integrér manuel test i DevOps-pipelinen

   • Lav checkpoints i workflow, hvor manuelle vurderinger er nødvendige (fx feature flags, Go/No-Go gates)

Konklusion

Manuel test er ikke “gammeldags” – den er målrettet, menneskelig og kritisk i kontekster, hvor automatisering ikke kan forstå helheden. Som testmanager er din rolle at sikre den rigtige kombination af automation og menneskelig indsigt – og at kommunikere værdien af begge til stakeholders.

 

Boganmeldelse: Surfing the Waves of Agile af Derk-Jan de Grood

 

Introduktion og formål

"Surfing the Waves of Agile" (2022) er en hybrid mellem refleksion, casebaseret erfaring og praktisk vejledning. Bogen henvender sig til ledere og testansvarlige, som ønsker at forstå og navigere i den agile virkelighed – ikke blot som metode, men som en kultur og en rejse.

Derk-Jan de Grood trækker på egne erfaringer og kombinerer fortællinger med konkrete modeller og metaforer (særligt bølger og surfing) for at illustrere agile modningsrejser. For test managers er bogen både tankevækkende og konkret, men har også begrænsninger, som denne anmeldelse belyser.

Styrker og højdepunkter

1. Metafor som læringsværktøj

Bogens bærende metafor – at navigere agile "bølger" som surfer – er effektiv til at forstå agilitet som en iterativ og kontekstbunden proces. Bølgerne symboliserer agile modenhedsniveauer og forandringsbølger, der ikke nødvendigvis ankommer i sekventiel rækkefølge.

For test managers: Dette fremmer en mere realistisk forståelse af transformationens uforudsigelighed – noget som klassiske modenhedsmodeller (som TMMi) ikke altid favner.

2. Praktiske værktøjer og cases

Bogen inkluderer konkrete værktøjer som:

• Transformation Roadmaps

• Agile Maturity Models

• Change Heat Maps

• Team typologier (fx "Explorer vs. Settler")

Disse er især værdifulde for testledere, der arbejder med både agile transitionsprogrammer og organisatorisk modning.

Eksempel: Kapitel 5 beskriver, hvordan man som testleder kan identificere teamets agile profil og matche sin ledelsesstil derefter.

3. Rolleforståelse og kommunikation

De Grood fremhæver vigtigheden af, at test managers og QA-ansvarlige agerer som change enablers snarere end som kontrollerende gatekeepers. Bogen skubber læseren til at:

• forstå sine stakeholders bedre,

• opbygge relationel tillid,

• arbejde med value delivery, ikke kun conformance.

Dette understøtter moderne QA-roller og roller som Quality Coach eller Agile Test Strategist.

 Svagheder og kritikpunkter

1. Overfladisk behandling af testteknikker

Bogen indeholder relativt lidt om testdesign, testautomatisering eller teststrategiske valg i agile kontekster. For en testmanager med fokus på værktøjer og teknisk QA-praksis, kan dette virke som en manglende dimension.

Forvent derfor ikke en dybdegående behandling af f.eks. BDD, Exploratory Testing eller continuous testing frameworks.

2. Begrænset evidensbaseret fundament

Selvom de Groods erfaringer er værdifulde, mangler der til tider en systematisk kobling til gældende standarder (fx ISTQB Agile Tester Extension, ISO 29119-1/-2) og forskning. Det er primært en erfaringsbaseret bog.

En testleder, der skal argumentere strategisk over for ledelse eller compliance-fokuserede stakeholders, vil savne mere kvantitativt eller teoribaseret indhold.

3. Stil og læsevenlighed

Bogens narrative stil og metaforer tiltaler nogle læsere, men kan for andre virke langtrukne og lidt repetitive. Strukturen er tematisk frem for lineær, hvilket kan gøre den svær at anvende som referencebog i hverdagen.

Relevans for testmanagers

Fokusområde	Relevans	Noter
Teststrategi i agile kontekster	Middel	Indirekte behandlet gennem transformationsperspektiver
Ledelse og forandring	Høj	Giver konkrete værktøjer til at lede i transitioner
Kommunikation og stakeholder management	Høj	Cases og modeller er direkte anvendelige
Agile modenhed og coaching	Høj	Stærk i modenheds- og kulturrefleksioner
Teknisk QA og metrikker	Lav	Svag dækning af automation, CI/CD og test metrics

Samlet vurdering

"Surfing the Waves of Agile" er et relevant og inspirerende værk for test managers, der ønsker at styrke deres rolle i agile organisationer – særligt som forandringsledere og kulturformidlere. Bogen fungerer bedst som refleksionsværktøj og mindre som konkret testfaglig håndbog.

Testledere, der arbejder i organisationer med lav til middel agil modenhed, vil finde nyttig støtte i bogens modeller og mindset-skift. Mere teknisk orienterede QA-ansvarlige kan med fordel supplere med fx bogen Agile Testing Condensed af Lisa Crispin og Janet Gregory.

 

Boganmeldelse: The FIVE Dysfunctions of a Team – A Leadership Fable af Patrick Lencioni

 

1. Overblik og Formål

Lencioni’s bog kombinerer en fiktiv fortælling (’leadership fable’) med en struktureret gennemgang af fem grundlæggende dysfunktioner, der typisk underminerer teamperformance. Bogen søger at klargøre, hvorfor selv dygtige, erfarne mennesker ofte ikke lykkes som hold – og hvordan man som leder kan afhjælpe dette.

Dysfunktionerne er:

1. Fravær af tillid

2. Frygt for konflikt

3. Mangel på engagement

4. Undgåelse af ansvar

5. Mangel på resultatorientering

2. Relevans for Test Managers

Som testmanager arbejder man med teams, der ofte er tværfunktionelle, består af både fastansatte og konsulenter, og hvor afhængigheder og samarbejde er altafgørende – både for kvalitet og levering. I det lys er bogen særligt relevant på følgende områder:

a. Tillid og psykologisk sikkerhed

Lencioni fremhæver sårbarhed som fundament for tillid – en præmis, der også findes i Amy Edmondson’s forskning i psykologisk sikkerhed. I testteams er dette kritisk: fejl, misforståelser og risici skal kunne italesættes frit. Bogen giver her et konkret sprog og model, som kan bruges i retrospectives og teambuilding.

b. Konflikter som nødvendige

Testledelse indebærer ofte at udfordre udviklingsteams, interessenter og deadlines. Hvis man ikke har “konstruktiv konflikt”, bliver testmanagerens rolle udvandet. Bogen understreger værdien i at gøre uenighed produktiv, hvilket er et undervurderet område i mange testmiljøer.

c. Forpligtelse og beslutningskraft

Manglende engagement i teststrategier, risikodækning eller releasekriterier kan føre til inaktive teams. Bogen argumenterer for, at enighed ikke er nødvendigt – men derimod forpligtelse til en fælles beslutning. Dette er yderst anvendeligt i SAFe eller Scrum sammenhænge.

3. Konstruktiv evaluering

Styrker

• Let tilgængelig og pædagogisk: Historiefortællingen gør komplekse emner mere relaterbare.

• Modellen er intuitiv og logisk – kan anvendes direkte i retrospectives eller team health checks.

• Fokus på adfærd frem for struktur – passer til agile og værdidrevne miljøer.

Svagheder og begrænsninger

• Mangler kontekstualisering til komplekse organisationer: Bogen antager et enkeltstående team uden ekstern afhængighed eller organisatorisk kompleksitet (hvilket ikke matcher mange testprojekter).

• Fiktionselementet kan virke banalt eller overdrevet for erfarne fagpersoner.

• Ingen konkrete værktøjer/metoder: Modellen er stærk som dialogstarter, men kræver yderligere metoder (f.eks. team chartering, DISC-profiler, retrospectives, sociokrati) for operationel anvendelse.

4. Anvendelse i testledelse

Dysfunktion	Typisk testsituation	Tiltag med Lencioni som inspiration
Fravær af tillid	Ingen tør udfordre defekte krav eller fejlagtige antagelser	Teamøvelser om sårbarhed, retrospectives med psykologisk sikkerhed som tema
Frygt for konflikt	Tester undlader at eskalere kvalitetstrusler	Brug af “contrarian” roller i møder, faciliteret konflikt
Mangel på engagement	Uklare beslutninger om test scope eller dækning	Decision logs, afstemninger og visualisering af ejerskab
Undgåelse af ansvar	Fejl skubbes mellem udvikling og test	Peer reviews, teamets selvdefinerede forventninger
Mangel på resultatorientering	Fokus på individuelle mål, ikke produktkvalitet	Brug af fælles kvalitetskriterier, dashboards på teamniveau

5. Teoretisk og praktisk rammesætning

Bogen kan kobles med følgende frameworks:

• Tuckman’s model ("Forming–Storming–Norming–Performing") – Lencioni placerer sig som dybere analyse af “storming”-fasen.

• ISO 29119-3: understøtter behovet for klare roller, ansvar og kommunikationsplaner – her er Lencionis model et godt supplement.

• SAFe’s Team and Technical Agility – værdier som tillid og alignment er stærkt afspejlet.

6. Anbefaling og Konklusion

The Five Dysfunctions of a Team er et fremragende udgangspunkt for testmanagers, der ønsker at styrke teamkultur og samarbejde – især i agile og komplekse miljøer. Den bør dog suppleres med konkrete værktøjer og organisatorisk forståelse. Brug bogen til at skabe refleksion, dialog og fælles forståelse – ikke som one-size-fits-all-løsning.

Anbefalet brug: Workshops, team retrospectives, onboarding af nye testteams, ledelsesudvikling.

 

Brugervenlighedstest

Brugervenlighed er en afgørende egenskab i softwarekvalitet, særligt i løsninger med mange slutbrugere. ISO/IEC 25010:2011 definerer usability (brugervenlighed) som én af otte overordnede kvalitetskarakteristika, og opstiller tre underkarakteristika til at vurdere den. I praksis suppleres ISO 25010 ofte med ISO 9241-11, der tilbyder dybere definitioner og vejledning i evaluering af usability i kontekst.

Hvad er Usability ifølge ISO 25010?

ISO 25010 definerer usability som:

“The degree to which a product or system can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use.”

Underkarakteristika:

1. Effectiveness (Effektivitet) – I hvilken grad brugerne kan opnå deres mål korrekt og fuldstændigt.

2. Efficiency (Effektivitet i anvendelsen) – Ressourcer (tid, klik, mentale anstrengelser) brugt i forhold til mål opnået.

3. Satisfaction (Tilfredshed) – Brugernes subjektive oplevelse og accept af produktets anvendelighed.

ISO 25010 nævner også “usability compliance” og “accessibility” som additional quality measures, ofte integreret i udvidede testscenarier.

Fremgangsmåde: Hvordan tester man brugervenlighed?

1. Forberedelse: Fastlæggelse af testkontekst

• Definér målgruppen og deres baggrund.

• Identificér primære brugeropgaver (baseret på personaer og brugsscenarier).

• Fastlæg testens mål (måling af succesrate? Identifikation af hindringer? Forbedringsforslag?).

2. Valg af testmetode

Metode	Beskrivelse	Brugssituation
Modereret usability test	Brugeren udfører opgaver, mens testleder observerer og stiller opklarende spørgsmål	Dybdegående analyse og kontekstforståelse
Umodereret test	Brugere interagerer med systemet alene, typisk via online platforme	Større skala, mindre ressourcetung
Heuristisk evaluering	Eksperter vurderer grænsefladen ud fra kendte usability principper (eks. Nielsen)	Hurtig, tidlig vurdering
Think-Aloud protokol	Brugeren verbaliserer sine tanker undervejs	Indblik i mentale modeller
Remote testing	Brugen observeres via skærmdeling/videooptagelser	Geografisk uafhængighed

3. Valg af målepunkter (aligned med ISO 25010)

• Effectiveness: task completion rate, error rate, succesrate pr. opgave.

• Efficiency: tid pr. opgave, antal klik, antal hjælpekald.

• Satisfaction: System Usability Scale (SUS), Net Promoter Score (NPS), qualitative feedback.

4. Testafvikling

• Standardiseret instruktion og opgaver.

• Observationsark, videooptagelser og noter.

• Indsamling af både kvantitative og kvalitative data.

5. Analyse og rapportering

• Sammenlign resultater mod forhåndsdefinerede succeskriterier.

• Identificér barrierer og usability issues.

• Prioritér forbedringer baseret på impact + severity.

Overvejelser og faldgruber

Vigtige overvejelser

• Brug repræsentative brugere og realistiske opgaver.

• Kombinér kvantitative og kvalitative data for helhedsforståelse.

• Usability er kontekstafhængig – vær opmærksom på omgivelser og brugerroller.

Typiske faldgruber

• For få eller for homogene testpersoner.

• Fokus på grænsefladedetaljer uden forståelse for brugerens overordnede mål.

• Manglende dokumentation af testkontekst og målepunkter (afviger fra ISO-vejledning).

Praktisk eksempel (webapplikation)

Et dansk forsikringsselskab ønsker at teste brugervenligheden af et nyt skadeanmeldelsessystem. De vælger følgende opsætning:

• Målgruppe: Kunder 30-70 år, lav digital erfaring.

• Opgaver: "Anmeld en skade", "Tjek status på en anmeldelse".

• Målinger:

  • Task success rate ≥ 85%

  • Gennemsnitlig tid < 3 minutter/opgave

  • SUS ≥ 75

• Metode: Modereret usability test + SUS post-test survey.

• Konklusion: Brugerne fandt systemet “let at gå til”, men navigationsmenuen var uklar for ældre brugere → ændringer i IA foreslået.

Sammenhæng med øvrige kvalitetsområder i ISO 25010

Brugervenlighed påvirker og påvirkes af andre karakteristika:

• Functional Suitability: Brugervenlighed forudsætter, at funktionaliteten er relevant og korrekt.

• Performance Efficiency: Lave svartider kan forbedre både effektivitet og tilfredshed.

• Accessibility (ISO/IEC 30071-1): En forlængelse af usability mod inklusion.

Konklusion og anbefalinger

Brugervenlighedstest er en systematisk metode til at sikre, at software er anvendeligt, effektivt og tilfredsstillende for sine brugere. ISO 25010 tilbyder et stærkt rammeværk, der kan operationaliseres gennem en kombination af empiriske test, brugerfeedback og målbare indikatorer. For optimal effekt bør usability evalueres iterativt gennem hele udviklingscyklussen.

 

Use Case-baseret test – Et effektivt bindeled mellem krav og test

Introduktion: Hvad er en Use Case?

Use cases beskriver hvordan brugeren interagerer med systemet for at opnå et bestemt mål. En use case fokuserer på aktørers intentioner, systemets reaktioner og de variationer, der kan opstå undervejs. Formatet stammer fra UML (Unified Modeling Language) og er standardiseret i bl.a. ISO/IEC/IEEE 29148 og anvendt i kravspecifikationer og softwarearkitektur.

Eksempel: "En kunde ønsker at bestille en vare online." – dette dækker både hovedscenariet (happy path) og alternative flows (f.eks. udsolgte varer, forkert betalingsinformation).

For testmanagers fungerer use cases som en bro mellem kravspecifikation og testscenarier. De udgør et effektivt grundlag for både accepttest og systemtest og muliggør kommunikation på tværs af tekniske og forretningsmæssige domæner.

Use Case-baseret testdesign

Test baseret på use cases fokuserer på brugerens opgaver og systemets opførsel i kontekst. Det sker ofte med udgangspunkt i følgende struktur:

1. Identifikation af aktører og mål
   Hvem interagerer med systemet, og hvad forsøger de at opnå?

2. Scenarier og alternative flows
   Hvilke variationer i flowet kan opstå? Er der undtagelser, fejl eller grænsetilfælde?

3. Pre- og postbetingelser
   Hvilke tilstande skal gælde før og efter use case’en udføres?

4. Testscenarier og testcases
   Udledning af konkrete testcases for hver stibane (main flow, alternate flow, exceptions).

5. Data og miljø
   Specificering af testdata, aktørroller og systemets tilstand.

Dækning og dækningskriterier

Use case-baseret test muliggør flere dækningskriterier:

• Basic Flow Coverage: Dækker kun hovedscenariet.

• Alternative Flow Coverage: Dækker alle variationer og afvigelser.

• Full Path Coverage: Kombinatorisk dækning af alle mulige stibane-forløb (kræver ofte modellering).

Et af de centrale mål for testmanageren er at beslutte hvilken grad af dækning der er nødvendig – typisk afhængig af risikoniveau, forretningskritikalitet og omfanget af krav.

Eksempel på konvertering fra use case til testcase

Use Case: "Godkend betaling"
Hovedscenarie: Kunden angiver kortdata → validering → betaling godkendes.
Alternative flows: Ugyldigt kort, manglende dækning, teknisk fejl.
Testcases (uddrag):
TC1: Gennemfør betaling med gyldige kortdata (main flow).
TC2: Afvisning ved udløbet kort (alt flow).
TC3: Timeout ved kommunikationsfejl (exception flow).

Styrker og svagheder

Fordele:

• Brugervenligt og let at formidle til forretningen.

• Tydelig kobling mellem krav og testcases.

• Hjælper med tidlig validering og acceptkriterier.

• Giver struktureret testdækning på tværs af roller.

Udfordringer:

• Kræver velstrukturerede use cases – ikke altid til stede.

• Kan være ufuldstændige ift. lavniveau-funktionalitet.

• Alternative flows kan overses uden erfaring.

• Risiko for overlap med andre testdesignteknikker (f.eks. beslutningstabeller, tilstandstest).

Anbefalinger for testmanagers

1. Sørg for at use cases er testbare
   Inkluder pre-/postbetingelser og eksplicitte variationer.

2. Integrer med testværktøjer
   Mange værktøjer (Jira, TestRail, qTest) understøtter mapping mellem use cases og testcases.

3. Brug modellering
   Visualiser flows via activity diagrams eller state machines for bedre dækning.

4. Prioritér scenarier efter risiko og forretning
   Ikke alle flows har samme kritikalitet.

5. Auditér dækning løbende
   Brug traceability-matrix til at sikre, at alle kravscenarier testes.

Moderne trends og værktøjer

• Model-Based Testing (MBT) anvender formelle modeller (ofte baseret på use cases) til automatisk testcasegenerering.

• AI-assisteret testdesign (f.eks. med Copilot, Testim) kan analysere use case-tekster og foreslå testscenarier.

• BDD-integration (f.eks. Cucumber): Use case-scenarier kan omskrives som Gherkin-feature files og automatiseres.

Afslutning

Use case-baseret test er et stærkt værktøj for testmanagers, der ønsker at forbinde krav, test og forretningens forventninger på en struktureret måde. Teknikken er særligt egnet i domæner med komplekse brugerinteraktioner, hvor der kræves tydelig dækning og transparens. Forudsætningen for succes er gode input og en disciplineret tilgang til scenarieudvikling og dækning.