mandag den 29. januar 2018

Fra Test Manager til QA Manager

I takt med den generelle udvikling i teknologier og udviklingsmetoder sker der også en afsmitning i forhold til de roller og titler der bruges inden for testverdenen. Da jeg startede i test var der ikke særskilte roller og titler, og slet ikke test manager.

I takt med udbredelsen af de mere dynamiske udviklingsmetoder som agile, DevOps, NEXUS og SAFe nævnes det oftere og oftere, at test manager rollen vil forsvinde eller i hvert fald ændre sig. Forandringen vil være fra udførende til rådgivende og støttende.

Det nævnes også ofte, at scopet/indholdet vil ændre sig, så den 'nye' test manager også har ansvaret for politikker og processer i bredere forstand.

Det er naturligvis en spændende udvikling vi går i møde - og måske skal du i den kommende tid have nye visitkort, og ikke mere tituleres test manger, men måske QA Manager, Test Master, Test Mentor eller Test Coach.