onsdag den 2. september 2015

Fortsat plads til forbedringer......den danske testmodenhed

Softwaretest som fagområde har udviklet sig meget i Danmark de sidste 5-10 år. Der er sket en formalisering af test, og mange virksomheder har etableret deciderede testkompetencecentre. 

En ændring som har sin 'naturlige' udvikling i forhold til it's betydning for virksomhederne - private såvel som offentlige. It i dag er ofte af væsentlig betydning for virksomhedens mulighed for at konkurrere og virke på deres respektive markeder.

Med denne øgede betydning af it i mange virksomheder, og for os som enkeltindivider, har det stor betydning for os alle, hvilken kvalitet der er i softwaren. Mange virksomheder har udvist ønske om at forbedre sig på testområdet, og i den forbindelse har jeg siden 2007 gennemført 35 målinger af testsituationen hos danske virksomheder. 

Motivationen hos virksomhederne til at få gennemført sådanne målinger er ofte begrundet i et ønske om at afkorte gennemløbstiden, automatisere testen, øge kvaliteten, forbedre økonomien, opfylde kundekrav m.m.

Ved disse målinger har jeg anvendt modenhedsmodellen TPI NEXT - (www.tpinext.com) - TPI står for Test Process Improvement, og er en af flere modeller til måling af modenheden. For dybere information om modellen henviser jeg til førnævnte hjemmeside.

De 35 målinger dækker fra mellemstore til meget store danske virksomheder med global forretningsmodel, og en række offentlige styrelser. 

Metodemæssigt har jeg behandlet alle ens ved udarbejdelse af et dansk benchmark for testmodenhed. Denne forudsætning kan altid diskuteres, men det er et bevidst valg jeg har truffet.

Nedenstående diagram viser opgørelsen af den danske testmodenhed blandt 35 danske virksomheder, og opgjort i september 2015 - maksimumværdien i diagrammet omfatter alle de fire modenhedsniveauer i TPI NEXT modellen - altså: Initinal, Controlled, Efficient og Optimizing:

Ovenstående vil jeg nu referere til, som det danske benchmark for testmodenhed.

På den positive side må det anføres, at det ser fornuftigt ud inden for stakeholder commitment, reporting, defect management og tester professionalism. 

Stakeholder commitment omhandler bl.a. viden om, hvem der er vor primære interessent og deres involvering i vigtige beslutninger for testen. 

Rapportering omfatter selvfølgelig status og fremdrift, men også testresultater. Her mangler bl.a. noget som rapportering af produktrisici. Reporting holdes typisk lidt oppe i modenhed grundet 'hjælp' fra de generelle governance-modeller der er etableret. 

Defect management omhandler proces for fejlhåndtering, fastlagte kategoriseringer m.m., og holdes typisk oppe af brug af forskellige typer af testværktøjer (fejlhåndterings- og teststyringsværktøjer).

Der er dog fortsat en række områder, hvor der kan ske forbedringer. Forbedringer der vil give fordele for virksomhederne både på økonomien og tiden. 

Degree of involvement som omhandler involveringen af testerne både opgave- og tidsmæssigt kan forbedres. En undersøgelse jeg tidligere har udarbejdet viser, at der er høj grad af forståelse af værdien af tidlige involvering af testere, men det kniber med den faktiske og konkrete involvering - se rapporten Test i Danmark 2015 - (www.capgeminisogeti.dk/om-os/publikationer/test-i-danmark-2015/) - og et af de områder, hvor der kan og bør ske en forbedring er involveringen af interessenterne i prioriteringen og fokusering af testen. 

Netop denne prioritering, fokusering og differentiering af testen mangler de fleste steder - f.eks. i form af anvendelse af risikobaseret test. Her er der et stort grundlag for at få et konkret og operationelt redskab til en klar prioritering af testen (både rækkefølgen og dybde). 

Metrics er et område der virkelig kan gøres noget ved. Der er meget få virksomheder som har en systematisk tilgang til anvendelse og brug af metrikker inden for testområdet, og de er meget sjældent standardiseret på tværs af testprojekter. Ved en ensartet måde og tilgang til brugen af testmetrikker er der potentielt et stærkt værktøj til styring, estimering og planlægning af testen. 

Et andet område med stort potentiale er test case design. Det er paradoksalt at der er en høj modenhed inden for tester professionalism, men at det ikke på alle områder udmøntes i praksis. Mange testere har fået uddannelse og træning, men det halter lidt med den faktiske anvendelse af f.eks. testteknikkerne, der kan hjælpe med at formalisere og reducere testens omfang på en systematisk måde.

En sammenfattende konklusion må være: "....der er fortsat plads til forbedringer af testmodenheden hos danske virksomheder".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar