Risikobaseret Test – En Introduktion

Risikobaseret test (Risk-Based Testing, RBT) er en strategisk testtilgang, hvor testindsatsen prioriteres baseret på de identificerede risici for systemet. Denne metode sikrer, at testressourcer anvendes optimalt ved at fokusere på de dele af systemet, hvor fejl vil have størst konsekvens, eller hvor sandsynligheden for fejl er højest.

1. Fremgangsmåde i Risikobaseret Test

Risikobaseret test følger en systematisk fremgangsmåde, der typisk består af følgende trin:

1. Identifikation af risici

   • Risikoanalyse gennemføres ved at identificere potentielle risici for systemet.
   • Input hentes fra forretningsanalytikere, udviklere, testere og andre interessenter.
   • Kilder kan være tidligere fejl, kompleksiteten af funktionalitet, integrationspunkter, regulatoriske krav osv.

2. Vurdering af risici

   • Hver risiko vurderes ud fra:
     • Sandsynlighed: Hvor stor er chancen for, at fejlen opstår?
     • Konsekvens: Hvor alvorlig vil en fejl være, hvis den opstår?
   • Risikoen kvantificeres ved at tildele en risikoscore (ofte en skala fra 1 til 5 eller lav/middel/høj).

3. Prioritering af testindsats

   • Højrisikoområder testes grundigere og tidligere i forløbet.
   • Lavrisikoområder får mindre opmærksomhed og kan evt. testes med standard dækning.
   • Teststrategien justeres baseret på ressourcer og tidsbegrænsninger.

4. Testdesign og eksekvering

   • Testcases designes for at dække de mest kritiske risici først.
   • Der anvendes ofte teknikker som grænseværdianalyse, ekvivalenspartitionering og fejlbaseret testdesign.
   • Testdata og testmiljø tilpasses risikobilledet.

5. Overvågning og justering

   • Risikobilledet evalueres løbende, da det kan ændre sig undervejs i projektet.
   • Teststrategien tilpasses baseret på nye risici eller ændrede prioriteter.

2. Konsekvenser for Testprocessens Hovedaktiviteter

Risikobaseret test påvirker samtlige faser i testprocessen, ofte som beskrevet i ISTQB-standarden:

• Testplanlægning

  • Risikoanalyse integreres i teststrategien og testplanen.
  • Ressourcer allokeres efter risikoniveauer.
  • Testmiljøet klargøres til at dække de kritiske områder.

• Testanalyse og testdesign

  • Testtilfælde udvikles med fokus på højrisikoområder.
  • Testdækning optimeres for at sikre tilstrækkelig validering af risikofyldte funktioner.

• Testimplementering og eksekvering

  • Testudførelse prioriterer højrisikoområder først.
  • Automatisering kan anvendes for gentagne og kritiske tests.
  • Defektrapportering følger et struktureret format for at sikre hurtig opfølgning på kritiske fejl.

• Testafslutning og rapportering

  • Testresultater rapporteres i forhold til risiko, så interessenter forstår dækning og rest-risici.
  • Testafslutningsrapporten fokuserer på risikoreduktion og dokumenterer de valgte afvejninger.

3. Styrker og Svagheder ved Risikobaseret Test

Styrker

• Fokus på de vigtigste områder – Kritiske funktioner testes grundigt, hvilket mindsker sandsynligheden for alvorlige produktionsfejl.
• Effektiv ressourceanvendelse – Testindsatsen optimeres ved at investere tid og ressourcer, hvor de har størst effekt.
• Øget forretningsværdi – Sikrer, at systemets vigtigste funktioner fungerer korrekt, hvilket understøtter forretningsmål.
• Bedre risikostyring – Muliggør en objektiv prioritering af testindsatsen og skaber bevidsthed om rest-risici.
• Understøtter agil udvikling – Giver fleksibilitet ved at rette testindsatsen mod nye eller kritiske risici i løbet af udviklingsforløbet.

Svagheder

• Afhænger af korrekt risikovurdering – En fejlagtig risikoanalyse kan resultere i enten over- eller undertestning.
• Kræver kontinuerlig opdatering – Risikoer ændrer sig, og analysen skal løbende revideres for at være effektiv.
• Kan være subjektiv – Vurderingen af sandsynlighed og konsekvens kan variere mellem interessenter.
• Potentiel undervurdering af lavrisikoområder – Funktioner med lav risiko kan indeholde skjulte fejl, der først opdages sent.

4. Involvering af Interessenter

For at risikobaseret test skal være succesfuldt, skal flere interessenter involveres aktivt:

• Forretningsanalytikere – Bidrager med indsigt i forretningskritiske funktioner.
• Udviklere – Identificerer tekniske risici og systemkompleksitet.
• Testere – Bringer testekspertise og tidligere erfaring med fejltyper.
• Projektledere – Hjælper med at balancere risici, testindsats og projektmål.
• Kvalitetsansvarlige – Overvåger teststrategi og risikohåndtering på tværs af projekter.
• Brugere/kunder – Kan identificere de mest kritiske anvendelsesområder.

God kommunikation mellem interessenter er essentiel for at sikre en velafbalanceret risikoprofil.

5. Øvrige Relevante Forhold

• Integration med Agile og DevOps
  Risikobaseret test passer godt til agile metoder, hvor backlog-prioritering kan baseres på risiko. I DevOps-miljøer kan testautomation målrettes risikofyldte områder for kontinuerlig validering.

• Automatisering i Risikobaseret Test
  Automatisering bør prioriteres for højrisikoområder, især regressionstest og ydelsestest.

• Risikobaseret Test i Regulerede Brancher
  I brancher med lovgivningsmæssige krav (f.eks. finans, medicinsk udstyr, luftfart) er risikobaseret test ofte påkrævet for at sikre compliance.

Konklusion

Risikobaseret test er en strategisk og værdidrevet testtilgang, der prioriterer testindsatsen baseret på sandsynlighed og konsekvens af potentielle fejl. Det optimerer ressourceforbruget, sikrer test af kritiske områder og hjælper med at styre risici i softwareudvikling. Dog kræver det kontinuerlig overvågning, veldefinerede vurderingskriterier og aktiv involvering af interessenter for at være effektivt.