Ækvivalenspartitionering - En grundlæggende testteknik

1. Introduktion

Ækvivalenspartitionering er en grundlæggende testteknik, der bruges til at reducere testomfanget uden at kompromittere kvaliteten. Den fungerer ved at opdele inputdata i grupper (ækvivalensklasser), hvor hvert medlem af en klasse forventes at opføre sig ens. Dette betyder, at du kan teste én repræsentant fra hver klasse i stedet for at teste alle mulige inputværdier.

For eksempel: Forestil dig en applikation, der kun accepterer brugeralder mellem 18 og 65 år. I stedet for at teste alle aldre fra 18 til 65, kan du opdele input i klasser som:

• Gyldige værdier: 18-65
• Ugyldige værdier: Under 18 og over 65

Denne simple opdeling kan reducere arbejdet markant og sikre, at testen stadig er dækkende.

2. Teori og Fremgangsmåde

Ækvivalenspartitionering bygger på princippet om, at data kan organiseres i klasser, hvor én testværdi repræsenterer en hel klasse. Her er trinene til at udføre teknikken:

1. Identificér inputområder
   Bestem de mulige inputområder for det system eller den funktion, der skal testes.

2. Opdel områderne i klasser
   Del input i ækvivalente klasser. Disse klasser kan være:

   • Gyldige klasser (f.eks. 18-65 i alderseksemplet).
   • Ugyldige klasser (f.eks. alder <18 eller >65).

3. Udvælg repræsentative værdier
   Vælg én værdi fra hver klasse. For gyldige klasser kunne du teste med alder 25, og for ugyldige klasser med alder 17 og 70.

3. Praktiske Eksempler

Eksempel 1: Validering af et felt for alder

Forudsætning: Systemet accepterer kun alder mellem 18 og 65.
Ækvivalensklasser:

• Gyldig: 18-65 (repræsentant: 30)
• Ugyldig: <18 (repræsentant: 17)
• Ugyldig: >65 (repræsentant: 70)

Eksempel 2: Beregning af rabatter

Forudsætning: Rabatter baseres på købssummer:

• 0-100: Ingen rabat
• 101-500: 10% rabat
• Over 500: 20% rabat

Ækvivalensklasser:

• Gyldig: 0-100 (repræsentant: 50)
• Gyldig: 101-500 (repræsentant: 300)
• Gyldig: Over 500 (repræsentant: 600)

4. Værktøjer

Der er ikke mange værktøjer der specifikt understøtter brugen af Ækvivalenspartitionering, og jeg anvender ofte Excel til dette formål. Jeg har efterfølgende vist et eksempel på brugen af Excel:

5. Fordele

• Effektivitet: Reducerer antallet af tests uden at kompromittere dækningen.
• Simplicitet: Gør det lettere at identificere essentielle testområder.
• Fleksibilitet: Kan anvendes på alt fra UI-valideringer til komplekse backendberegninger.

6. Faldgruber

• Manglende dækning: Hvis klasserne ikke er korrekt defineret, kan kritiske fejl overses.
• Forenkling: Ved meget komplekse systemer kan det være udfordrende at gruppere input korrekt.
• Tidskrævende opstart: At identificere ækvivalensklasser kan tage tid, især hvis kravene er uklare.

7. Konklusion

Ækvivalenspartitionering er en kraftfuld teknik til at optimere testdækning med færre testtilfælde. Når den anvendes korrekt, sikrer den, at både funktionalitet og valideringer bliver grundigt testet. Kombineret med andre teknikker som boundary value analysis bliver teststrategien endnu stærkere. Prøv at anvende ækvivalenspartitionering i din næste testcyklus – og mærk forskellen!