Jeg er godt nok kommet tilbage fra STAReast 2014, men der er fortsat en række indtryk jeg gerne vil dele.
Torsdag - konferencens sidste dag inden Leadership Summit om fredagen - deltog jeg i en seance med Michael Bolton - om emnet 'Leaping over the Boundaries of Boundary Value Analysis' under temaet 'testteknikker'. Præsentationen var meget typisk for ham - sjove lyde og betoninger undervejs, men han gennemgående tese var, at teknologien er meget mere kompleks end livet, og det viste han med en række gode eksempler hands-on og tilhørende værktøjer.
Udover selve emnet var ganske interessant - så var det faktisk også underholdende.
Så ville jeg gerne have været inde og høre en præsentation om 'Mobilteststrategi' - men det blev desværre aflyst (med en underlig intetsigende forklaring), så i stedet endte jeg hos Florin Ursu der talte om 'Lightweight documentation for testing by using Mind Maps'. Det viste sig at være et godt valg - han viste nogle eksempler på brugen af Mind Maps til dokumentation dels af testdesignet og dels status/fremdriften på denne. Han viste også, hvordan han angav prioritet på hver enkelt testscenarie, visuelt viste testresultatet og det fremgik også, hvis der var issues relateret til den enkelte test.
Et ganske interessant indlæg.
Udover dette bød torsdagen på en række key notes, hvor jeg specielt vil fremhæve Jennifer Bonine's key note torsdag eftermiddag 'The Art of Testing Transformation: Blending Technology with Cutting-Edge Processes'. Hendes hovedbudskab var, hvordan mikset af People, Processes and Technology kan ændre verden og virksomhederne. Hun talte også om 'Shift Left' som en ny bølge. Hun understregede, at alle ændringer i en organisation drejer sig om kultur og kulturforståelse, og argumenterede for, at en organisation er som et is-bjerg - vi ser kun en lille del af det samlede billede. En god afslutning på konference-delen af STAReast.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar