I en verden, hvor software konstant udvikler sig, og kravene kan være uklare eller under forandring, er der behov for testmetoder, der er fleksible og tilpasningsdygtige. Her træder eksplorativ (aka udforskende) test i karakter som en kraftfuld tilgang, der vægter testerens færdigheder, intuition og løbende læring i jagten på potentielle fejl.
Hvad er formålet med eksplorativ test?
Kernen i eksplorativ test handler om at samtidigt lære om systemet, designe test og udføre dem. I stedet for at følge stive, foruddefinerede testcases, giver eksplorativ test testeren friheden til at udforske applikationen baseret på deres viden, erfaring og de informationer, de løbende indsamler. Hovedformålet er at:
- Opdage uventede fejl og problemer: Eksplorativ test er særligt effektiv til at finde fejl, som traditionelle, scriptede tests måske overser, fordi de ikke er specifikt designet til at lede efter dem.
- Forbedre testdækningen: Ved at udforske forskellige dele af systemet og interaktioner kan man opnå en bredere dækning, især i områder, der måske ikke er klart defineret i kravene.
- Fremme dybere forståelse af systemet: Processen tvinger testeren til at interagere aktivt med applikationen, hvilket fører til en mere nuanceret forståelse af dens funktionalitet og adfærd.
- Øge agiliteten i testprocessen: Eksplorativ test er velegnet til agile udviklingsmetoder, hvor hurtig feedback og tilpasning er afgørende.
Hvordan foregår eksplorativ test? Fremgangsmåden trin for trin
Selvom eksplorativ test er fleksibel, er den ikke tilfældig. En typisk fremgangsmåde involverer følgende elementer:
- Charter: En kort, højt niveau beskrivelse af, hvad der skal testes, og målene med testsessionen. Et charter kan for eksempel være: "Udforsk brugeradministrationens funktionalitet med fokus på oprettelse og redigering af brugere."
- Time-boxing: Testsessioner er typisk tidsbegrænsede (f.eks. 60-90 minutter). Dette hjælper med at fokusere indsatsen og sikrer regelmæssig feedback.
- Test udførelse og observation: Testeren interagerer aktivt med systemet, udfører handlinger, og observerer systemets respons. Dette sker baseret på testerens intuition, viden og de informationer, der dukker op undervejs.
- Notetagning: Det er afgørende at dokumentere, hvad der testes, hvordan det testes, observationer, potentielle fejl og nye spørgsmål, der opstår. Dette kan gøres i form af noter, skærmbilleder eller videooptagelser.
- Debriefing: Efter en testsession samles testeren (eller teamet) for at diskutere resultaterne, dele indsigter og planlægge eventuelle videre tests.
Styrkerne ved eksplorativ test
- Hurtig opstart: Kræver minimal forberedelse sammenlignet med scriptede tests.
- Fleksibilitet og tilpasningsevne: Testeren kan hurtigt ændre fokus baseret på de oplysninger, der dukker op under test.
- Effektiv til at finde komplekse og sjældne fejl: Testerens intuition og evne til at tænke "udenfor boksen" kan afsløre problemer, som foruddefinerede tests ikke ville fange.
- Fremmer læring og samarbejde: Testere udvikler en dybere forståelse af systemet, og debriefing-sessioner kan føre til værdifuld vidensdeling.
- God til test af brugervenlighed og brugeroplevelse: Testeren agerer som en reel bruger og kan identificere problemer med flow og intuitivitet.
Svaghederne ved eksplorativ test
- Kræver erfarne testere: Effektiviteten afhænger i høj grad af testerens kompetencer, domæneviden og evne til kritisk tænkning.
- Kan være svær at gentage: Da testforløbet ikke er strengt dokumenteret på forhånd, kan det være udfordrende at præcist gentage en specifik testsekvens.
- Dækningsgrad kan være svær at måle: Uden foruddefinerede testcases kan det være vanskeligt at kvantificere, hvor meget af systemet der er blevet testet.
- Dokumentation kan være mangelfuld: Hvis notetagningen ikke er omhyggelig, kan vigtige observationer gå tabt.
- Potentiel for bias: Testerens forudindtagede meninger eller fokusområder kan påvirke, hvilke dele af systemet der undersøges mest grundigt.
Skabeloner og værktøjer til eksplorativ test
Selvom eksplorativ test er ustruktureret i sin udførelse, kan brugen af skabeloner og værktøjer hjælpe med at organisere processen og dokumentere resultaterne. Eksempler inkluderer:
- Charter-skabelon: En simpel skabelon til at definere formålet, fokusområdet og varigheden af en testsession.
- Notetagning-skabelon: Strukturerede skabeloner til at registrere testede områder, udførte handlinger, observationer, fundne fejl, spørgsmål og ideer til videre test.
- Mind maps: Kan bruges til at visualisere systemets funktioner og identificere potentielle testområder.
- Session-baseret test management (SBTM): En struktureret tilgang til eksplorativ test, der fokuserer på at styre og rapportere testaktiviteter i tidsbegrænsede sessioner. Værktøjer som Testpad eller PractiTest kan understøtte SBTM.
- Skærmoptagelsesværktøjer: Hjælper med at dokumentere testforløb og fejl.
Øvrige relevante forhold
- Kombination med andre testmetoder: Eksplorativ test er ofte mest effektiv, når den kombineres med andre testmetoder som scriptede tests og automatisering. Scriptede tests kan dække de mest kritiske funktioner, mens eksplorativ test kan afdække uventede problemer i mere komplekse eller mindre veldefinerede områder.
- Vigtigheden af kommunikation: Tæt samarbejde og åben kommunikation mellem testere, udviklere og andre stakeholders er afgørende for at sikre, at fundne fejl bliver forstået og håndteret korrekt.
- Kontinuert forbedring: Ligesom enhver anden proces bør eksplorativ test evalueres og forbedres løbende baseret på erfaringer og feedback.
Konklusion
Eksplorativ test er en værdifuld og dynamisk tilgang til softwaretest, der udnytter testerens intuition og evne til at lære og tilpasse sig undervejs. Selvom den stiller krav til testerens færdigheder, kan den, når den anvendes korrekt, være yderst effektiv til at afdække skjulte fejl og forbedre den overordnede kvalitet af softwaren. Ved at kombinere fleksibilitet med en struktureret tilgang og passende dokumentation kan eksplorativ test være et stærkt værktøj i enhver moderne testværktøjskasse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar