fredag den 8. november 2019

Testing United 2019 - Torsdagens Oplevelser

Jeg kørte spændt til konferencens første dag - det er altid spændende med en ny kontekst. Samlet set var der ca. 300 deltagere, mange med germanske eller slaviske navne. Tydeligt en mere regional konference, men det er spændende at opleve, se og høre hvad der rør sig i testverdenen i mellemeuropa.

Konferencen åbnede med en introduktion til emnet og de to der skulle lede 'slagets' gang.

Den første keynote var med James Whittaker over emnet The Future of Technology and How It Will Impact Test, hvilket var en god åbning af konferencens faglige del. Han gennemgik de sidste 30 års teknologiske udvikling med 1980'erne som han kaldte 'powerful' med mainframes og centrale systemer, 1990'erne som blev kaldt 'accessible', hvor PC'erne blev introduceret og udbredt både arbejdsmæssigt og lidt i privaten, 2000'erne kaldt 'connected', hvor internettet blev 'folkeligt' og så kom han til 2010'erne kaldt 'mobile' med en masse enheder vi alle går rundt med og til sidste forsøgte han at kigge et tiår frem, nemlig 2020'erne som han kaldte 'ambient'. En interessant gennemgå og spådom. Interessant var det også med hans udtalelse om alle de smart-ting vi har i dag og vil få fremover, f.eks. SMART TV - han sagde at første byggede/udviklede man computeren og derefter TV'et, og ikke omvendt som man måske vill tro. Generelt var hans råd til testerne - lær at kode og sørg for at være i front med udviklingen.


Så begyndte tracksession, hvor der skulle vælges, og det første valg endte på Ewald Roodenrijs med emnet Implement Continuous Testing in an Organization. Et spændende tema, hvor han gennemgik den rejse de havde været igennem - præsentationen var overraskende lidt vaklende og han brugte kun det halve af den afsatte tid. Men spændende at høre om autonomous testing og de udfordringer, faldgruber m.m. der er. Han nævnte flere gange at det vigtigste aspekt var mennesket. Deres evne og vilje til forandring.

Så blev det Raj Subrameyer med emnet Being Mortal in the Age of Artificial Intelligence, hvor han kom bredt omkring emnet AI og hvor meget data betyder i den forbindelse. Han præsenterede bl.a. begreberne weak AI og strong AI, som den svage var AI med en ting og den stærke var at kunne emulere menneskelig adfærd. Han kom også ind på AI og test, herunder mulighederne for at AI kan lave testautomatiseringen, hvilket kunne gøre vedligeholdelsen lettere (læs: billigere). Han kom også ind på det emne der måske ligger mange i testverdenen på sinde - mister vi vores job? Hans klare bud på det var Nej - undersøgelser viser at for hvert job der nedlægges som følge af AI oprettes der 1-2 nye. Han sluttede af med at omtale 'safery' i forhold til AI, og opfordrede at man deltog i arbejdet i de forskellige organisationer der er.

Så var der en ny keynote efter frokosten med Roman Nagy med emnet Artificial Intelligence in Autonomous Driving - Chances and Challenges. Han lagde ud med en gennemgang af Gartners Hype Cycle for 2019, hvor man kan se hvilke trends der kommer. Hans indlæg var rigtig spændende og lærerigt, selvom hans fokus ikke var test, men han kom ind på flere emner der var relevante, herunder de fælder der ved læring med billeder for AI modellen. Sådanne forhold er jo ganske relevante for testere.

Så påny tracksessions og den første efter keynoten var Vipin Jain med IOT Testing to deliver Values Across Industries. Han lagde ud med et statement om forskellen på 'almindelig' test og test af IoT - IoT er hardware, software og connectivity, og ALT skal testes. Antallet af devices og IoT enheder er stort og bliver endnu større med de fremskrivninger der foretaget, hvilket gør testen kompleks. Hans generelle budskab var 'det er her nu og det vil kun blive større'.

Så valgte jeg Lan Xia og Shelley Lambert med temaet Dealing with Verification Data Overload, og det var fra min side et lidt fejlvalg - det var meget teknisk og arkitekturmæssigt med en masse om Jenkins-servere m.m., men de fangede mig noget da de begyndte at omtale testdækning og måling af kodedækningen - de kunne dog ikke redegøre nærmere for, hvilke(n) af de mange kodedækningsmetrikker der er de anvendte. De var ikke testere.

Dagens sidste keynote af Greet Burkels med Multi-Industry Testing of New Amsterdam Metro Lin, som var en god afslutning på dagen, og relevant i forhold til Københavns metro.


Om aftenen var der Networking Party.

Samlet set en god og interessant første dag på Testing United, og ser frem til fredagens oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar