Mine valg for mandagen faldt på 'Six Essential Skills for Modern Testers' og 'End-to-End Testing with the Heuristic Software Test Model'.
De seks essentielle færdigheder for den moderne tester er ifølge oplægsholderen (Bart Knaack):
- Requirements Engineering
- Database manipulation/monitoring using SQL
- Usability heuristics
- Exploratory testing
- Visual notation techniques for test preparation
- Creation of test data.
Under det første punkt om requirements Engineering var der en øvelse, hvor deltagerne skulle opstille krav til et 'offentligt toilet', hvorefter disse krav skulle udveksles med en anden deltager, som så skulle designe det offentlige toilet. Denne øvelse vist klart og tydeligt, at kravdisciplinen er et svært område - men utroligt vigtigt for hele den øvrige udviklings- og testproces.
Netop kravdelen af indlægget var nok det bedste, idet de øvrige områder blev behandlet lidt overfladisk. Jeg havde nok forventet mere input på de mere tekniske discipliner - specielt set i lyset af titlen på indlægget om den 'moderne tester'. Forhold som eksempelvis kravene til den moderne tester ved skift til DevOps blev eksempelvis slet ikke behandlet eller omtalt - DevOps hvor leverancehastigheden øges betragteligt - det må da kræve ændrede færdigheder for den moderne tester.
Den anden tutorial om end-to-end test (Paul Holland) tog sit udgangspunkt i Bach & Boltons Rapid Software Testing koncept. Her var PCO (Product Coverage Outline) i fokus, som et værktøj til at fokusere og prioritere testen.
Udgangspunktet var SFDIPOT:
- Structure of the program (smallest components)
- Functionality (individual features)
- Data (I/O, create, store, manipulate, backup,.....)
- Interface (UI's, API's,.....)
- Platform (Computer, CPU, OS, browser,.....)
- Operations (How is it used by customers)
- Timings (Race conds, time of day/week/month/year,...)
Oplægsholderen gjorde noget ud af 'samtalen' med designere, forretningen, kunden. At man skulle se på hvordan produktets markedsføring var lagt an - altså hvad blev kunden stillet i udsigt. Kigge på en eventuel tidligere version af produktet, og kigge på konkurrenternes produkt inden for samme område. Dette fremfor at læse og analysere specifikationer - 'Functional Spec Blindness' skal undgås vi skal være kreative i stedet for. Budskabet ved at analysere specs var at så bekræftede vi jo 'bare' kravene - vi skulle være mere udforskende.
Mandagen var samlet set en god oplevelse - men blev en rigtig god en da jeg opdagede, at bogladen allerede var blevet åbnet her mandag - har andre gange først været åbnet i forbindelse med at EXPO-området også blev tilgængeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar